Vi har også udbygget vores aktiviteter i Grønland, hvor vi har lavet selvbetjeningsløsninger for Skattestyrelsen. Vi har også lavet flere integrationer til den grønlandske datafordeler, som vi udviklede og satte i drift for et år siden, og de grønlandske myndigheder er så småt ved at tage datafordeleren i brug.

2018 var som bekendt året, hvor EU’s dataforordning trådte i kraft. Det har ændret meget for os – både internt og eksternt. På de ydre linjer har vi mærket meget stor efterspørgsel efter de datasikkerhedsløsninger, vi har lavet, blandt andet OS2Datascanner, som er udviklet i samarbejde med OS2-fællesskabet. Vi har indbygget scanning af fildrev, mail og web i én løsning, og kommunerne har taget rigtig godt imod OS2Datascanner.

På de indre linjer tager vi vores egen medicin. Vi har indgået massevis af databehandleraftaler, og vi har indarbejdet sikkerhedsprocedurer i det daglige arbejde, sådan at vi håndterer persondata og øvrige følsomme informationer i overensstemmelse med dataforordningen. Vores procedurer kom på en træls prøve, at vi i juli havde indbrud på Århus-kontoret. En håndfuldlaptops blev stjålet, men vi fik informeret politi og Datatilsynet helt i overensstemmelse med reglerne og kunne konstatere, at vores sikkerhedsprocedurer i øvrigt fungerede. Efter indbruddet har vi strammet yderligere op på arbejdsgangene, men vi håber ikke, vi bliver udsat for flere ‘live-tests’ foreløbig.

Vi glæder os til 2019 og til endnu flere spændende opgaver. Og sikkert også til en håndfuld nye kolleger eller to.

Glædelig jul og godt nytår!