Folketingets EU-Oplysning
Hvad har EU med sommertid at gøre? I hvilke lande bruger man euro? Skal jeg have pas med til Tyskland? Hvad står der i forfatningstraktaten? Hvordan er Folketinget inddraget i EU's beslutninger?
Folketingets EU-oplysning svarer på disse spørgsmål - og tusindvis andre hvert år. Og hjemmesiden er det primære medie.
For Folketingets EU-Oplysning har vi udviklet følgende websites:
www.eu-oplysningen.dk
www.borgernesdagsorden.dk
Vores samarbejde med Folketingets EU-Oplysning startede i foråret 2000, hvor vi udviklede et temasite som led i EU-Oplysningens informationskampagne op til folkeafstemningen om dansk tilslutning til euroen.
Efter euro-afstemningen indarbejdede vi nyt design og OBVIUSTM på www.eu-oplysningen.dk. Siden da har vi blandt andet integreret EU-Oplysningens flash-præsentationer i designet.
Automatisk opdatering af hjemmesiden
EU-Oplysningens hjemmeside indeholder forklarende tekster om EU's institutioner og beslutningsprocedurer, og websitet rummer desuden en række temasider om aktuelle emner såsom udvidelsen og forfatningstraktaten.
Derudover indeholder hjemmesiden dokumenter tilgået Folketingets Europaudvalg (bilag, dagsordner, EU-noter m.m.), såkaldte KOM-dokumenter fra Kommissionen, udvalgte domme fra EF-Domstolen, dokumenter fra afholdte møder i Ministerrådet, konklusioner fra Det Europæiske Råds møder og meget mere.
Sitet rummer knap 80.000 sider. Sitet har mellem godt 10.000 daglige besøgende og en million læste sider hver måned.
Crawlere effektiviserer arbejdsgangen
Hver dag bliver der føjet nye dokumenter til EU-Oplysningens hjemmeside. Nye dokumenter fra Europaudvalgetn oprettes manuelt af vores web-studerende, mens KOM-dokumenter bliver crawlet fra databasen Eur-Lex.
Størstedelen af de nye sider hentes ind automatisk ved hjælp af en crawler, som vi har udviklet specifikt til EU-Oplysningen
Crawleren går 3-7 gange i døgnet ind på udvalgte EU-websites og undersøger, om der er kommet nye informationer, som derefter hentes over på EU-Oplysningens website. På den måde sikrer EU-oplysningens medarbejdere en opdateret hjemmeside med den nyeste viden - og med et minimum af arbejdsindsats.
Desuden sørger crawleren selv for at erstatte engelske dokument-versioner med danske.
Landets mest avancerede søgning - i konstant udvikling
Igennem den årrække vi har arbejdet sammen med Folketingets EU-Oplysning, har vi vedvarende forbedret og finpudset på den avancerede søgning, som dagligt benyttes af tusindvis, primært professionelle medarbejdere i ministerier, EU-institutioner og organisationer. Den avancerede søgning er et hurtigt og effektivt redskab til at finde præcis det Kommissions-forslag eller det udvalgsbilag, som brugeren leder efter.
Abonnementsordninger - entydig vej til viden
Uden en effektiv organisering af de mange nye sider, der dagligt tilføjes websitet, kan mængden af viden forekomme uoverskuelig. Megen information er ikke nødvendigvis en fordel, da de vigtigste dokumenter kan "drukne" i informationsmængden. Med abonnementsfunktionen får brugerne automatisk præsenteret netop den viden, de har behov for.
- abonnementssystem
- FAQ
- automatisk opdaterede nyhedstjenester
- debatforum (anvendes kun ved særlige anledninger)
Magenta står for hosting, service, drift og vedligeholdelse af EU-Oplysningens website og vi deltager løbende i opgradering af websitet.
kd.spa-atnegam@liam | tlf 3336 9696 | se adresse