Institut for Folkesundhedsvidenskab
Ved årsskiftet 2003/04 lancerede Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet, sit ny website baseret på OBVIUS™.
Decentral struktur stiller krav til styring
Instituttets struktur er i udpræget grad decentral. For at sikre
sammenhæng i udtryk og informationsniveau stiller den decentrale
struktur store krav til en stram styring af redigerings- og
designmuligheder.
Hver afdeling, uddannelse og forskerskole har sit eget afsnit på websitet, hvor redigerende medarbejdere kan opdatere websitet med oplysninger om ansatte, forskningsvirksomhed, kursusmateriale mv. Medarbejderne på de enkelte afdelinger kan ikke oprette, redigere eller offentligøre sider på andre afdelingers område. Til gengæld betyder rettighedsstrukturen, at de centrale institutmedarbejdere kan assistere samtlige afdelingers web-redaktører, hvis de får behov får hjælp.
Open source giver flere fordele
Open Source-licensen og dermed fraværet af brugerlicenser betyder, at
Institut for Folkesundhedsvidenskab kan tildele et stort antal
medarbejdere redigeringsrettigheder uden at skulle skele til økonomien.
Stadig flere videnskabelige medarbejdere ønsker selv at opdatere deres egne sider med oplysninger om forskningsresultater, publikationer og CV. Det sikrer præcis information, og det sparer ressourcer i afdelingerne, hvor sekretærer og webmastere kan bruge kræfterne på andre opgaver.
Designmanual skal overholdes
Det har været vigtigt for Institut for Folkesundhedsvidenskab, at websitet overholder Københavns Universitets web-designmanual. Undervejs i designprocessen har Magenta været i løbende kontakt med Københavns Universitets kommunikationsafdeling, som har været behjælpelige med at levere tilpassede designelementer.
kd.spa-atnegam@liam | tlf 3336 9696 | se adresse