Københavns Universitet
Magenta står bag udviklingen af et samlet website for hele Københavns Universitet. I dag fremstår Københavns Universitet på nettet for første gang som én samlet institution under ét samlet brand.
Hjemmesiden er blevet Københavns Universitets primære
kommunikationsmedie, og målet er at holde titusindvis af
daglige besøgende opdateret med den nyeste viden og
information.
Gode erfaringer fra tidligere
projekter
Magenta har samarbejdet med enheder under Københavns
Universitet siden foråret 2003. Først i et pilotprojekt
med it-afdelingen og senere i et projekt om at samle hele det
Humanistiske Fakultet på OBVIUSTM. De positive erfaringer fra
de indledende projekter gav Københavns Universitet et klart
billede af, at OBVIUSTM fungerer godt til større systemer. På
den baggrund besluttede universitetets ledelse at lade Magenta
udvikle et system, der kunne rumme hele universitetet med alle
institutter, fakulteter og enheder.
OBVIUS™ - det
mest brugervenlige CMS
Københavns Universitet havde det
klare krav, at de ville have et Content Management System med den
største grad af brugervenlighed for de redigerende brugere og
webmastere. OBVIUSTM blev testet op imod 3-4 andre af markedets
dominerende CMS’er, og OBVIUSTM blev fundet mest
brugervenligt.
Brugervenlighed var specielt vigtigt for
Københavns Universitet, fordi universitetet har en meget bred
skare af brugere – fra studerende og sekretærer til it-
ansvarlige og teknikere. Og alle har meget forskellige
it-kompetencer. OBVIUSTM henvender sig både til dem, der har
behov for et lettilgængeligt system og til dem, der kan
håndtere et mere teknisk avanceret system med mange
værktøjer.
Københavns Universitet fik
blandt andet et avanceret redigeringsværktøj, der sørger
for, at materialet, som webmaster lægger ud på
hjemmesiden, bliver præsenteret korrekt, og at det er
tilgængeligt for alle brugere – også brugere med
specielle behov som for eksempel blinde og stavebesværede.
Tilgængeligheden er sikret for simpel tekst såvel som
flash-design og lyd- og videoklip. Desuden er redigeringsværktøjerne
mulige at benytte på tværs af platform (Windows og Linux
på PC såvel som Mac) og i de væsentligste
browsere.
Det store - og konstant stigende – antal af
redigerende brugere betød, at det var afgørende med et
open source system uden brugerlicenser. Fraværet af
brugerlicenser giver Københavns Universitet fri mulighed for
at oprette nye brugere uden at betale for nye licenser. Hermed kan
universitetet opnå store økonomiske besparelser, især
i betragtning af at der potentielt er flere tusinde redigerende
brugere.
Desuden var det vigtigt for Københavns Universitet
at få et system, som de selv kan foretage videreudvikling på.
Med OBVIUS™ har universitetet adgang til kildekoden og kan derfor
ændre på blandt andet layout uden at involvere Magenta
eller andre leverandører.
Effektiv formidling af
viden
Københavns Universitet er udover at være et
universitet også en nyhedstjeneste. Der er tale om en stor
arbejdsplads, hvor der produceres store mængder af viden og
afholdes mange arrangementer. Det er ikke let at overskue den samlede
viden, og det er ofte en udfordring at holde websitet opdateret med
det nyeste materiale. Københavns Universitet ville gerne øge
informationsniveauet i forhold til omverdenen.
Med en
automatisk opdateringsalarm, bliver redaktører advaret, inden
et dokument bliver forældet. Dermed kan redaktørerne
være sikre på altid at have korrekt og opdateret
information på hjemmesiden.
Vi udviklede desuden en
interaktiv kalenderfunktion, sådan at Københavns
Universitet mere effektivt kunne synliggøre sine aktiviteter.
Med iCal kan brugeren automatisk overføre information fra
sitets kalender til sin egen personlige kalender. iCal er blevet et
effektivt redskab til at gøre den webbaserede kalender langt
mere anvendelsesorienteret.
Certificeret OBVIUSTM
webmaster
Københavns Universitet har oprettet en
CMS-uddannelse i OBVIUSTM. Uddannelsen betyder, at universitetet
certificerer webmastere og undervisere i OBVIUSTM. I løbet af
det næste år vil der være 3.000-4.000 nye
redaktører og webmastere i OBVIUSTM.
kd.spa-atnegam@liam | tlf 3336 9696 | se adresse
