Roskilde Universitetscenter
Dét, at den personlige kemi med Magentas folk har været så god, har været væsentligt for samarbejdet. Selvfølgelig havde vi ikke holdt ved, hvis ikke produktet var godt, men den personlige kontakt betyder meget - at man føler sig betydningsfuld som kunde.
Ulla Mortensen, webmaster, RUC
I sommeren 2001 indledte vi samarbejdet med RUC med henblik på at omlægge RUC's website til OBVIUSTM. Samtidig indarbejdede vi et nyt design.
OBVIUSTM til store og decentrale sites
Da vi oprindelig udviklede OBVIUSTM, tænkte vi primært på organisationer med behov for en finmasket ansvars- og rettighedsfordeling.
Denne satsning har vist sig frugtbar, for i dag er OBVIUSTM motor på meget store - og meget decentrale websites, som for eksempel RUC's.
Henover foråret 2002 begyndte vi på arbejdet med at lægge samtlige institutter og uddannelser ind på samme database - og dermed samme OBVIUSTM. RUC's uddannelser får del i de mange avancerede funktioner, der ligger i OBVIUSTM. Samtidig får de mulighed for at bevare en stor del af deres selvstændige udtryk - blandt andet kan de integrere eget logo, vælge egne farve-styles og en nyhedsboks, som er tilpasset behov og ønsker på den enkelte uddannelse.
10.000 mulige brugere
Opgaven med at lægge alle institutter og uddannelser ind på samme database er foregået løbende. Opgaven er i dag afsluttet, og det betyder, at samtlige knap 10.000 studerende og ansatte har fået mulighed for at redigere på samme database og via samme interface, og med nøje afgrænsede rettigheder til de enkelte institutter - eller personer, hvis RUC ønsker en endnu mere detaljeret rettighedsstyring.
OBVIUSTM leveres på en open source licens. Derfor vil et øget antal brugere ikke medføre ekstraudgifter for RUC udover et eventuelt behov for øget serverkraft, efterhånden som antallet af brugere og dermed sidevisninger øges.
Godt samarbejde giver bedre resultater
RUC fortæller selv, at det nye CMS har betydet store ændringer. For det første har arbejdsfordelingen ændret sig, sådan at webmaster ikke længere bruger al sin tid på at opdatere og være flaskehals. I dag kan webmaster bruge en stor del af sine ressourcer som konsulent, underviser og motivator.
Magenta brugte meget tid på at være ude på RUC og holde info-møder med it-medarbejdere og dem, der kunne tænkes at være redaktører. Det gav en god signalværdi, at leverandøren var med.
Ulla Mortensen, webmaster, RUC
For det andet betyder CMS'et at de, der sidder med den faglige viden, selv kan opdatere hjemmesiden. Der er ikke behov for omfattende tekniske kompetencer, og det giver et dynamisk website, med en større faglig kvalitet.
Undervisning - en god startSom led i omlægningen underviste Magenta administratorer og superbrugere på samtlige institutter. Efter undervisningen assisterede vi personalet på uddannelserne med at komme godt i gang med OBVIUSTM. Idag varetager RUC selv undervisningen af websitets redaktører.
RUC vil være uafhængig
I artiklen Åbne universiteter i Computerworld d. 13. juni 2003 , udtaler RUC's webansvarlige, Ulla Mortensen, sig om den nye løsning og baggrunden for at vælge Magenta som leverandør. Ulla Mortensen udtaler, at sikkerheden for ikke at blive afhængig af én leverandør var en af de væsentligste årsager til valget af en open source leverandør.
kd.spa-atnegam@liam | tlf 3336 9696 | se adresse