CMS - OBVIUS
OBVIUSTM
For at imødekomme de stigende krav til brugervenlighed, og samtidig kunne
tilbyde fleksible og avancerede muligheder har vi udviklet OBVIUSTM - et Open Source Content Management System til websites.
OBVIUS er et browserbaseret arkiverings-, redigerings- og publiceringsredskab til inter-, intra-, og extranet. Det betyder blandt andet, at alle, der har en pc med internetadgang, kan arbejde på websitet - uanset hvor man befinder sig på kloden.
OBVIUSTM indeholder de samme basale funktioner, som man finder i tekstbehandlingssystemer. Den redigerende bruger opretter, ændrer, flytter og sletter dokumenter - og offentliggør de færdige tekster og billeder på websitet efter WYSIWYG-princippet - What You See Is What You Get.
Ét system - ét samlet overblik
Langt størstedelen af den information, der findes i virksomheder
og organisationer ligger spredt - og ofte ustruktureret - i form af
blandt andet pjecer, nyhedsbreve, PowerPoints, tekstdokumenter og
typisk også et website.
Med OBVIUSTM kan den ustrukturerede information samles og systematiseres i ét system, hvor medarbejderen kan angive, hvordan den indsamlede viden skal knyttes sammen - og hvor den skal publiceres.
Al viden ligger samlet ét sted, hvilket giver mulighed for at søge på kryds og tværs i vidensbasen. Samtidig giver de avancerede søgefunktioner webmaster og medarbejdere et stærkt redskab til at relatere viden på stadig nye måder.
Krydsrelatering af viden stiller krav til organiseringen af data. Redskaberne er blandt andet nøgleord, klassifikationssystemer og versionsstyring. Vores erfaring viser, at en grundig plan for vidensstrukturen vil spare mange kræfter og megen tid senere, for eksempel når der er behov for nye emneopdelinger - eller at imødekomme de stigende krav til brugervenlighed og nye ønsker med hensyn til at relatere den eksisterende viden.
Browseruafhængighed
OBVIUSTM kan køre
i alle nyere browsere. En del Content Management Systemer er
bundet op på én enkelt browser, hvilket stiller krav om en stor grad af
ensretning i organisationen eller virksomheden.
Målgrupper og rettigheder
Da vi udviklede OBVIUSTM, tænkte vi primært på de
virksomheder og organisationer, der har en kommunikationsstrategi og en
ansvarsfordeling. Derfor er der redskaber henvendt til
informationsmedarbejderen, til redaktøren af nyhedsbrevet, til den
utrænede bruger - og til administrator af websitet.
Hver enkelt medarbejder bliver 'redaktør' af sit eget område. Nogle medarbejdere får måske tilladelse til at foretage sig ganske meget, mange steder på websitet, mens andre får tildelt nogle få rettigheder på nøje afgrænsede områder. Det afhænger alt sammen af ansvars- og opgavefordeling.
Dokumentation og manualer
Københavns Universitet vedligeholder en opdateret OBVIUSTM-dokumentation på en wiki. For at undgå dobbeltarbejde har vi valgt at følge denne udvikling og samarbejde med Københavns Universitet om manualen og de forskellige redskaber på den wiki, som universitetet stiller til rådighed.
Når vi foretager nyudvikling kommer der som regel væsentlige tilføjelser til manualen. Alle kunder kan benytte manualen uden beregning. Derved kan alle, der arbejder med systemet, holde sig ajour med
udviklingen i OBVIUSTM.
Dokumentationen leveres under samme Open Source licens som
programmerne, hvilket tillader kunden at tilpasse og justere
dokumentationen efter eget behov. Der er således mulighed for at lave
skræddersyede manualer til de enkelte medarbejdere i relation til den
enkeltes opgaver.
Tillid og åbenhed
Open Source licensen på OBVIUSTM betyder,
at vores kunder alene betaler for vores tid på det enkelte projekt samt
de timer, vi bruger på kundesupport og videreudvikling.
Overdragelsen af den fulde kildekode betyder, at kunderne kun er bundet
til os af de bånd, der skabes af tillid og af vores evne til at
overholde aftaler og til at løse de udfordringer, som måtte opstå.
OBVIUSTM i overskrifter
Operativsystem: GNU/Linux
Database: MySQL
Web-server: Apache 1.3, mod_perl, Perl 5.6.1 +
Ønsker du at vide mere om OBVIUSTM og de muligheder, der er for dit websted, kan du kontakte Morten Kjærsgaard på mortenk@magenta-aps.dk eller på 3336 9690.
Læs mere om OBVIUSTM på obvius.dk
kd.spa-atnegam@liam | tlf 3336 9696 | se adresse