Udskriv
Tilbage


Plone

Plone er et open source Content Management System til håndtering af websites, intranet og extranet.

Systemet er særligt velegnet til websites med en bred gruppe af redigerende brugere. På grund af det meget brugervenlige redigeringsinterface, og en finmasket rettighedsstruktur, henvender det sig især til større organisationer, der ønsker en dynamisk webplatform, hvor flere brugere kan opdatere med nyt indhold.

Når det skal være let at arbejde sammen
Plone er et oplagt CMS-valg for organisationer, der har flere end en redigerende bruger. Systemets evne til at håndtere komplekse workflow-modeller gør, at arbejdsgangen mellem de forskellige redaktører bliver væsentligt effektiviseret. Her kommer de fleste systemer ofte til kort, hvilket giver Plone en topplacering blandt andre brugervenlige Content Management Systemer.

Netværk af supportere
Plone er udviklet i et globalt netværk af udviklere, der har specialiseret sig i at yde support på det. Der bliver derfor konstant videreudviklet på systemet, hvilket gør at Plone råder over et yderst velassorteret repertoire af funktioner og ekstramoduler.

Fleksible løsninger
Systemet er opbygget af forskellige moduler, som frit kan sammensættes efter behov og giver uanede muligheder for videreudvikling. Den modulære form gør det let at skræddersy fleksible løsninger, der passer til den enkelte brugers ønsker og behov.

Ønsker du at vide mere om Plone og de muligheder, der er for dit websted, kan du kontakte Morten Kjærsgaard på mortenk@magenta-aps.dk eller på 3336 9690.

Læs mere om Plone på plone.org